Business i Viborg: Arbejdskraft, erhvervsarealer og samarbejde prægede måneden

AfNyheder om business

I maj 2026 var det lokale erhvervsliv i Viborg præget af et stærkt fokus på samarbejde mellem virksomheder og Viborg Kommune, planlægning af nye erhvervsarealer og opfølgning på de strategier, der var blevet lagt i foråret. Måneden bar præg af, at både kommunen, erhvervsorganisationer og lokale aktører arbejdede med konkrete opfølgninger på tidligere beslutninger og udviklingsspor, især omkring arbejdskraft, rammevilkår og udvikling i både Viborg by og kommunens landområder.

Kort overblik

Set i bakspejlet var maj 2026 en måned, hvor de overordnede linjer for erhvervsudviklingen i Viborg Kommune blev tydeligere for virksomhederne. Kommunen havde i foråret været vært for Erhvervstopmødet 2026, hvor arbejdskraft, erhvervsservice og samarbejde mellem virksomheder og kommune var hovedtemaer, og i maj fortsatte arbejdet med at omsætte de drøftelser til handling i administration og lokale netværk.

Samtidig arbejdede Viborg Kommune videre med den proces, hvor erhvervsliv og borgere blev inviteret til at komme med idéer til placering og indretning af fremtidens erhvervsarealer. Ifølge den kommunale planproces var der på daværende tidspunkt en erkendt mangel på attraktive placeringer til lettere erhverv, og det satte konkret retning for dialogen med virksomheder om vækst og nyetableringer.[4][8]

På den regionale og mere landdistriktsorienterede scene havde udviklingsstrategien for LAG Skive-Viborg 2023-2027 fortsat betydning for de projekter, der blev forberedt og prioriteret i maj. Strategien lagde blandt andet vægt på iværksætteri, videreudvikling af erhverv i landdistrikterne, oplevelseserhverv og styrkelse af lokalområdernes identitet, hvilket gav en ramme for ansøgninger og lokale initiativer i flere egne af Viborg Kommune.[3]

Virksomhederne navigerede desuden i en situation, hvor Viborg Kommune i 2025 var rykket otte pladser tilbage i Dansk Industris undersøgelse af erhvervsvenlighed. Selvom der var positive tendenser på enkelte områder, var resultatet fortsat et referencepunkt i dialogen mellem erhvervsliv og kommune i 2026, og det satte en realistisk ramme for forventningerne til, hvor hurtigt forbedringer i service og rammevilkår kunne slå igennem.[6]

Erhvervstopmøde og fælles kurs mellem kommune og virksomheder

Forud for maj 2026 havde Viborg Kommune sammen med erhvervslivet afholdt Erhvervstopmødet 2026, hvor virksomheder, politikere og repræsentanter fra organisationer satte en fælles kurs for de kommende års indsatser. Topmødet samlede ifølge den officielle omtale virksomheder og kommune om konkrete løsninger på udfordringer med arbejdskraft, styrket erhvervsservice og udvikling af fælles projekter.[2][7] I maj bar opfølgningen præg af, at virksomhederne forventede, at de politiske udmeldinger blev omsat til mere smidige forløb i den daglige kontakt med forvaltningen.

På topmødet havde borgmester Katrine Fusager Rohde (V) markeret, at Viborg Kommune ønskede at tage et fælles ansvar med erhvervslivet for at løse udfordringerne på arbejdsmarkedet og sikre gode rammevilkår for både mindre og større virksomheder.[2] I maj 2026 forløb den efterfølgende dialog blandt andet via den samlede indgang for virksomheder til Teknik & Miljø, som var etableret for at gøre kontakten til kommunen mere overskuelig for virksomheder med byggesager, miljøspørgsmål eller behov for myndighedsafklaring.[5]

Erhvervstopmødet 2026 havde også haft fokus på, hvordan kommunen og virksomhederne kunne styrke tiltrækningen af arbejdskraft og kompetencer til området.[2][7] I maj fortsatte virksomhederne med at bruge de etablerede netværk og kontaktflader til at drøfte rekruttering, herunder hvordan lokale indsatser kunne spille sammen med regionale og nationale ordninger. For mange virksomheder, særligt produktions- og servicevirksomheder, var det afgørende, at de aftalte initiativer omkring rekruttering og kompetenceudvikling blev fulgt op med konkret hjælp og målrettede forløb.

For den kommunale administration betød opfølgningen på Erhvervstopmødet, at der blev arbejdet videre med at gøre den samlede erhvervsservice mere koordineret. Den samlede indgang via Teknik & Miljø blev brugt til at strukturere dialogen, så virksomheder i højere grad fik hjælp på tværs af fagområder.[5] I maj 2026 oplevede virksomhederne dermed, at der var en tydelig politisk vilje til samarbejde, men også at omstillingen af arbejdsgange og nye kontaktveje tog tid og krævede praktisk tilpasning.

Fremtidens erhvervsarealer og fysisk planlægning

I 2026 havde Viborg Kommune sat en proces i gang, hvor erhvervsliv og borgere blev inviteret til at komme med idéer og forslag til, hvor fremtidens erhvervsarealer skulle placeres i kommunen.[8] I maj var denne proces et centralt omdrejningspunkt for dialogen mellem virksomheder, grundejere og kommune, fordi der ifølge det kommunale plangrundlag var en markant mangel på attraktive placeringer til lettere erhverv i Viborg.[4] Mangel på egnede arealer påvirkede både lokale vækstvirksomheder og potentielle tilflyttere.

Den kommunale planlægning lagde op til, at nye erhvervsområder skulle indrettes, så de kunne samle kontor- og servicearbejdspladser i områder med god tilgængelighed og passende miljøforhold.[4][8] I maj 2026 arbejdede virksomheder og rådgivere derfor med at vurdere, hvordan eksisterende lokationer kunne udnyttes bedre, og hvilke nye placeringer der kunne blive relevante på længere sigt. For mange mindre og mellemstore virksomheder betød det, at de skulle forholde sig til, om en fremtidig udvidelse ville kræve flytning eller investering i nye bygninger.

Efterspørgslen på erhvervsarealer havde også betydning for konkurrencen mellem forskellige dele af kommunen. Områder tæt på hovedinfrastruktur og byen havde typisk lettere ved at tiltrække investeringer, mens mere perifere områder i højere grad var afhængige af, at planlægningen tog højde for lokale styrker og eksisterende erhvervsklynger. I maj 2026 indgik disse hensyn i de høringssvar og input, der blev givet til Viborg Kommune i forbindelse med arbejdet med fremtidige erhvervsarealer.[4][8]

For virksomhedernes dagligdag handlede planprocessen ikke kun om langsigtede visioner, men også om konkrete tidsplaner for, hvornår nye arealer kunne forventes byggemodnet og gjort klar til erhvervsbrug. I dialogen med kommunen blev der lagt vægt på, at usikkerhed om arealudbud kunne bremse investeringer og nyetableringer. I maj 2026 var forventningen derfor, at den politiske behandling af forslag og idéer ville få direkte betydning for, hvor hurtigt nye projekter kunne sættes i gang i de efterfølgende år.[4][8]

Erhvervsvenlighed, erhvervsservice og kommunal kontakt

Viborg Kommunes placering i Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed var fortsat et referencepunkt i 2026. I 2025 var kommunen rykket otte pladser tilbage på den samlede liste, selv om der var fremgang på enkelte delområder.[6] I maj 2026 brugte både virksomheder og kommunen resultaterne som udgangspunkt for dialogen om, hvor der var behov for forbedringer i sagsbehandling, infrastruktur og samarbejde om lokal udvikling.

Som led i styrkelsen af erhvervsservicen havde Viborg Kommune etableret en samlet indgang for virksomheder til Teknik & Miljø, hvor virksomheder kunne henvende sig om byggesager, miljøforhold og andre myndighedsopgaver.[5] I maj fungerede denne ordning som et centralt værktøj til at skabe mere overskuelige forløb for virksomhederne. Formålet var, at virksomhederne skulle opleve én samlet kommune, der tog ansvar og understøttede deres udvikling og vækst.[5] For mange erhvervsaktører var det afgørende, at denne ambition blev fulgt op af hurtig og koordineret sagsbehandling.

Erhvervslivet arbejdede samtidig videre i lokale netværk, hvor både brancheorganisationer og større virksomheder deltog i dialogen om rammevilkår. Fokus lå blandt andet på, hvordan kommunen kunne bidrage til at reducere administrative barrierer ved etablering og udvidelse af virksomheder. I maj 2026 var det særligt relevante temaer for virksomheder, der stod over for investeringer i nye lokaler eller ønskede at ændre anvendelsen af eksisterende bygninger, og som derfor var afhængige af klare og forudsigelige kommunale processer.[4][5][6]

Dialogen om erhvervsvenlighed var også påvirket af, at Viborg Kommune ønskede et bredt samarbejde med erhvervslivet, hvor både store og mindre virksomheder blev inddraget. Erhvervstopmødet 2026 og den efterfølgende opfølgning i maj gjorde det tydeligt, at kommunen lagde vægt på fælles løsninger frem for enkeltsager.[2][7] For mange virksomheder betød det, at de i højere grad tog del i fælles forløb og temamøder, hvor deres erfaringer med kommunal service blev bragt ind som grundlag for forbedringer.

Landdistrikter, LAG-projekter og lokale initiativer

Udviklingsstrategien for LAG Skive-Viborg 2023-2027 udgjorde i 2026 en vigtig ramme for erhvervsudviklingen i Viborg Kommunes landdistrikter.[3] Strategien pegede blandt andet på iværksætteri, videreudvikling af erhvervslivet i landdistrikterne, oplevelsesøkonomi, turisme, adgang til naturen og styrkelse af lokale identiteter som centrale indsatsområder.[3] I maj 2026 arbejdede lokale foreninger, virksomheder og projektgrupper videre med idéer og ansøgninger, som skulle understøtte nye aktiviteter og investeringer i de mindre lokalsamfund.

For mange mindre virksomheder i landdistrikterne, eksempelvis inden for turisme, fødevarer og håndværk, betød LAG-strategien, at der fandtes en konkret mulighed for at søge om støtte til projekter, der kunne skabe nye arbejdspladser eller styrke eksisterende aktiviteter. I maj 2026 var der i flere lokalsamfund dialog om, hvordan projekter kunne tilrettelægges, så de levede op til strategiens fokus på innovation, netværk og lokal forankring.[3] Det gav erhvervsaktører uden for de større byområder et mere tydeligt pejlemærke for, hvilke typer initiativer der havde størst chance for at blive prioriteret.

Strategiens vægt på oplevelsesøkonomi og turisme havde også betydning for samarbejdet mellem private aktører og foreninger om at udvikle nye tilbud til besøgende.[3] I maj 2026 arbejdede flere steder med at koble natur- og friluftstilbud sammen med lokale produkter og services, så lokale virksomheder kunne få del i den værdi, som turister og besøgende skabte. For Viborg Kommune gav det mulighed for at understøtte erhvervsudvikling i områder, der ikke nødvendigvis havde store industriarbejdspladser, men hvor potentialet lå i natur, kultur og lokale fortællinger.

Den landdistriktsrettede indsats supplerede kommunens øvrige erhvervsarbejde ved at rette fokus mod de mindre lokalsamfund og deres særlige vilkår. I maj 2026 var det tydeligt, at både LAG-strategien og kommunens generelle erhvervspolitik havde betydning for, hvorvidt mindre virksomheder oplevede sig som en integreret del af den samlede erhvervsudvikling. Samspillet mellem lokale projektgrupper, Viborg Kommune og regionale aktører var derfor et centralt element i den måde, erhverv og bosætning blev tænkt sammen på i landdistrikterne.[3][5]

Byudvikling, handelsliv og samarbejde med erhvervsorganisationer

Samarbejdet mellem Viborg Kommune og det organiserede erhvervsliv var i 2026 også knyttet til indsatsen for by- og handelsudvikling. En central aktør var organisationen Vi er Viborg, som arbejdede med erhverv og udvikling i byen. I kommunale dokumenter fra perioden var der oplæg om et årligt kommunalt bidrag på 1,9 mio. kr. som kerneinvestering til at understøtte strategiske indsatsområder, samt projektrelateret medfinansiering til eksempelvis Jul i Viborg.[1] I maj 2026 indgik dette samarbejde som et vigtigt element i byens fortsatte fokus på at styrke centrum og oplevelser for både borgere og besøgende.

For detailhandlen og byens øvrige servicevirksomheder havde aktiviteter og kampagner, der blev udviklet i samarbejde med Vi er Viborg og kommunen, betydning for kundestrømme og synlighed. Den langsigtede planlægning af events og handelsaktiviteter gav virksomhederne bedre muligheder for at planlægge bemanding, markedsføring og investeringer i nye tiltag. I maj 2026 arbejdede de involverede parter videre med at sikre, at midler og indsatser blev målrettet de aktiviteter, der havde størst effekt på bylivet.[1]

Byudvikling og erhvervsudvikling var også koblet sammen gennem den overordnede planlægning af erhvervsarealer og byrum. Manglen på attraktive placeringer til lettere erhverv betød, at der i høj grad blev kigget på, hvordan allerede bynære områder kunne udnyttes bedst muligt.[4] For virksomheder i Viborg midtby var det konkret, hvordan parkeringsforhold, omdannelse af bygninger og tilgængelighed til varelevering påvirkede deres hverdag. I maj var disse forhold en del af den løbende dialog, hvor både handelslivet og kommunen søgte løsninger, der tilgodeså både kunder, beboere og erhvervsdrivende.

I dette arbejde spillede også forskellige erhvervssamarbejder og netværk en rolle. Lokale aktører brugte netværksmøder og samarbejdsfora til at drøfte, hvordan Viborg Kommune bedst kunne understøtte et bæredygtigt handelsliv, der var robust over for ændrede forbrugsmønstre og konkurrence fra andre handelsområder. I maj 2026 var resultatet, at erhvervsudvikling i bymidten blev set i sammenhæng med både turisme, kultur og større events, så byen kunne tilbyde et samlet og attraktivt miljø for besøgende og virksomheder.[1][4]

Central aktør/initiativ Hovedfokus Betydning for erhvervslivet i Viborg Kommune
Erhvervstopmødet 2026 Arbejdskraft, erhvervsservice og samarbejde Skabte fælles kurs mellem kommune og virksomheder og satte retning for opfølgende initiativer i 2026.[2][7]
Fremtidens erhvervsarealer Idéindkaldelse og fysisk planlægning Adresserede mangel på attraktive placeringer til lettere erhverv og påvirkede virksomheders vækstplaner.[4][8]
LAG Skive-Viborg 2023-2027 Landdistrikts- og projektudvikling Gav ramme for projekter om iværksætteri, oplevelseserhverv og lokal udvikling i landdistrikterne.[3]
Vi er Viborg – Erhverv & Udvikling By- og handelsudvikling Understøttede aktiviteter i Viborg by gennem kommunal kerneinvestering og projektfinansiering.[1]
  • Viborg Kommune arbejdede i 2026 med at styrke erhvervsservice gennem en samlet indgang til Teknik & Miljø.[5]
  • Der var en erkendt mangel på attraktive erhvervsarealer til lettere erhverv, som blev adresseret gennem planprocesser og idéinddragelse.[4][8]
  • LAG Skive-Viborgs strategi 2023-2027 gav konkrete muligheder for støtte til erhvervsprojekter i landdistrikterne.[3]
  • Samarbejdet med Vi er Viborg bidrog til by- og handelsudvikling, blandt andet via kommunale tilskud til strategiske indsatser.[1]

Kilder

Lignende indlæg