Business i Viborg: Vækstpakke og markant fremgang i erhvervsmåling
September 2026 blev en markant måned for erhvervspolitikken i Viborg Kommune. Måneden bød både på en kraftig fremgang i Dansk Industris måling af de lokale erhvervsvilkår og på et politisk budgetforlig, der afsatte 40 mio. kr. til en flerårig vækstpakke for erhvervsudvikling. Tilsammen pegede beslutningerne på en kommune, der ville styrke dialogen med virksomhederne, tiltrække investeringer og skabe bedre rammer for arbejdspladser.
Kort overblik
Den 2. september offentliggjorde Viborg Kommune, at kommunen var rykket 26 pladser frem i Dansk Industris årlige undersøgelse af lokale erhvervsvilkår. Viborg Kommune gik fra en placering som nummer 53 til nummer 27 blandt landets kommuner. Det var samtidig kommunens bedste placering i undersøgelsen i ti år, og resultatet gav den lokale erhvervspolitik en konkret måling af virksomhedernes vurdering.
Undersøgelsen byggede på svar fra 122 virksomheder i Viborg Kommune. De deltagende virksomheder repræsenterede mindst 4.717 arbejdspladser. Virksomhederne vurderede blandt andet dialogen med kommunen, kommunens information og indsatsen for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Resultatet var derfor ikke alene en rangliste, men også et pejlemærke for de områder, hvor virksomhederne havde erfaringer med den kommunale service.
Den 11. september indgik et flertal i Viborg Byråd et toårigt budgetforlig for 2027 og 2028. Forliget indeholdt en vækstpakke på 40 mio. kr. over fire år, svarende til 10 mio. kr. årligt. Midlerne skulle blandt andet bruges til investeringer, der kunne fremme erhvervsudvikling og vækst, samt til en ny organisering og bedre styring af den erhvervsfremmeindsats, som Viborg Kommune finansierede gennem eksterne samarbejdspartnere.
Budgetforliget omfattede også fortsatte investeringer i udviklingen af Bjerringbro og omegn. Der blev afsat 1,4 mio. kr. i perioden 2027-2029 til områdefornyelse i Bjerringbro og 2,5 mio. kr. til en legeplads ved Åpromenaden i 2029. Initiativerne var ikke erhvervspolitiske i snæver forstand, men de indgik i den lokale udvikling af bymiljø, bosætning og rammerne for handel og service.
Virksomhedernes vurdering steg i DI-målingen
Fremgangen fra plads 53 til plads 27 var den mest tydelige erhvervsrelaterede nyhed i september. Dansk Industris måling sammenlignede kommunernes rammer for virksomheder, og Viborg Kommunes placering blev fremhævet som et spring på 26 pladser. Den forbedrede placering gav kommunen en stærkere position i den nationale sammenligning og dokumenterede, at de adspurgte virksomheder havde vurderet flere centrale kommunale indsatser positivt.
Besvarelserne omfattede virksomheder med mindst 4.717 arbejdspladser. Det betød, at målingen dækkede en betydelig del af det lokale arbejdsmarked, selv om den ikke omfattede alle virksomheder i kommunen. Resultatet kunne derfor bruges som et konkret input til den videre erhvervspolitiske prioritering, men ikke som en fuldstændig opgørelse af samtlige virksomheders erfaringer eller holdninger.
Virksomhederne pegede blandt andet på god dialog med Viborg Kommune og på kommunens information. Derudover indgik indsatsen for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft som et område, hvor kommunen stod stærkt. Det var væsentligt for virksomheder, der skulle rekruttere i et arbejdsmarked, hvor adgangen til kompetencer havde direkte betydning for mulighederne for at udvide, fastholde produktion eller besætte specialiserede stillinger.
En højere placering i en erhvervsmåling gav ikke i sig selv nye arbejdspladser eller investeringer. Den havde derimod betydning som dokumentation af virksomhedernes oplevelse af kommunens service og samarbejde. For Viborg Kommune blev opgaven efter september at omsætte den positive vurdering til fortsat dialog, hurtig opfølgning og konkrete forbedringer, så fremgangen kunne fastholdes i kommende målinger.
Budgetforliget lagde 40 mio. kr. til vækst
Budgetforliget, som blev indgået 11. september, var første gang, Viborg Kommune indgik et budget, der rakte to år frem. Den flerårige ramme gav politikerne mulighed for at planlægge en række indsatser over længere tid end ét budgetår. For erhvervslivet var den centrale del vækstpakken, som skulle understøtte erhvervsudvikling og gøre det muligt for kommunen at foretage investeringer med betydning for vækst og tiltrækning af investeringer.
Vækstpakken blev på 10 mio. kr. årligt og samlet 40 mio. kr. over fire år. Ifølge budgetmaterialet skulle indsatsen blandt andet omfatte en ny organisering samt bedre styring og optimering af den erhvervsfremmeindsats, som Viborg Kommune finansierede gennem eksterne samarbejdspartnere. Det gjorde pakken til mere end en enkelt anlægsbevilling; den omfattede også en ændring af måden, den lokale erhvervsfremme skulle tilrettelægges på.
For virksomhederne kunne den nye prioritering få betydning gennem en mere samlet kommunal indsats for etablering, udvikling og investeringer. Budgetforliget fastlagde dog ikke i september en fuldstændig oversigt over alle konkrete projekter eller virksomheder, der skulle modtage støtte. Den dokumenterede først og fremmest den politiske beslutning om at afsætte midler og ændre organiseringen af erhvervsfremmen.
Budgetforliget balancerede vækstindsatsen med bevillinger til blandt andet ældre, skoler, dagtilbud samt social- og handicapområdet. Den bredere prioritering havde også lokal erhvervsbetydning, fordi kommunens velfærdsservice, arbejdsstyrke og evne til at tiltrække borgere indgik i de rammer, som virksomheder rekrutterede og drev virksomhed indenfor. I september var vækstpakken dog den mest direkte erhvervspolitiske del af aftalen.
Erhvervsfremmen skulle organiseres tydeligere
Den planlagte nye organisering af erhvervsfremmeindsatsen kom i forlængelse af et ønske om at gøre kommunens erhvervsservice mere sammenhængende. Viborg Kommune beskrev erhvervsindsatsen som en opgave, hvor virksomheder skulle have adgang til kommunen og relevante tilbud. Budgetforligets formulering om bedre styring og optimering viste, at indsatsen skulle vurderes både organisatorisk og økonomisk.
En vigtig del af den kommunale virksomhedsservice var kontakten til Jobcenter Viborg. Kommunen havde én indgang for virksomheder gennem jobcenterets hotline, hvor virksomheder kunne få hjælp i forbindelse med rekruttering og arbejdsmarked. Den type kontakt var særlig relevant for virksomheder, der havde behov for arbejdskraft, og for en kommune, der i DI-målingen blev vurderet på indsatsen for at tiltrække kvalificerede medarbejdere.
Viborg Kommune havde samtidig beskrevet opstart og udvikling af virksomheder som et område, hvor kommunen arbejdede med at tiltrække virksomheder og arbejdspladser. Kommunens erhvervsside fremhævede også Investor Hub Viborgs rolle i investeringer i lokale virksomheder. I september blev disse eksisterende aktører sat ind i en større politisk ramme, fordi vækstpakken skulle understøtte den samlede erhvervsfremmeindsats.
Den lokale betydning af budgetbeslutningen afhang derfor af den efterfølgende gennemførelse. Midlerne skulle omsættes til en konkret model for samarbejde, prioritering og opfølgning. Septemberforliget fastlagde finansieringen og retningen, mens den praktiske effekt for virksomhederne skulle opstå gennem de initiativer, der senere blev besluttet og gennemført.
Bjerringbro indgik i den langsigtede byudvikling
Budgetaftalen indeholdt også konkrete midler til udvikling i Bjerringbro og omegn. Der blev afsat 1,4 mio. kr. fra 2027 til 2029 til områdefornyelse i Bjerringbro. Områdefornyelse kunne skabe bedre fysiske rammer for byliv, handel og service, men budgetaftalen beskrev ikke i september alle de projekter, som beløbet skulle finansiere.
Derudover blev der afsat 2,5 mio. kr. til en legeplads ved Åpromenaden i 2029. Investeringen lå frem i tid, men den indgik i kommunens samlede udvikling af Bjerringbro. For lokale virksomheder kunne attraktive bymiljøer have betydning for kundestrømme, bosætning og kommunens evne til at fastholde og tiltrække medarbejdere, selv om budgetmaterialet ikke opgjorde en direkte erhvervseffekt.
At midlerne blev fordelt over flere år, viste, at udviklingen af Bjerringbro blev behandlet som en flerårig opgave. Det gjaldt både den fysiske områdefornyelse og investeringerne omkring Åpromenaden. Den langsigtede finansiering gav en ramme for planlægning, men de konkrete virkninger ville afhænge af projekternes udformning, tidsplan og sammenhæng med den øvrige byudvikling.
Bjerringbro-delen supplerede dermed den brede vækstpakke. Hvor vækstpakken var målrettet erhvervsudvikling og erhvervsfremme på kommuneniveau, var midlerne til Bjerringbro knyttet til et bestemt lokalområde. Sammen viste beslutningerne, at septemberforliget både havde en overordnet erhvervspolitisk dimension og en geografisk konkret udviklingsdimension.
September samlede måling og politiske beslutninger
De to hovedbegivenheder i september havde forskellig karakter. DI-målingen beskrev virksomhedernes vurdering af de eksisterende erhvervsvilkår, mens budgetforliget fastlagde fremtidige prioriteringer og bevillinger. Den første nyhed handlede derfor om kommunens placering her og nu; den anden handlede om de ressourcer og den organisering, der skulle præge erhvervsindsatsen i de kommende år.
Sammenhængen mellem begivenhederne lå især i dialogen med virksomhederne og ønsket om at styrke kommunens tiltrækningskraft. Virksomhederne havde i DI-målingen vurderet dialog, information og arbejdskraftindsats positivt. Budgetforliget satte samtidig penge af til erhvervsudvikling, investeringstiltrækning og en mere målrettet erhvervsfremme. Det gav den politiske ledelse et konkret arbejdsgrundlag for at bygge videre på den forbedrede placering.
September gav også et mere præcist billede af skalaen i Viborgs lokale erhvervsliv. Kommunen oplyste i forbindelse med erhvervsindsatsen, at den havde omkring 5.300 virksomheder og 52.000 arbejdspladser. De tal beskrev den samlede erhvervsbase, mens DI-undersøgelsens 122 deltagende virksomheder repræsenterede mindst 4.717 arbejdspladser. Tallene kunne ikke sidestilles, men de viste forskellen mellem kommunens samlede erhvervsgrundlag og det udsnit, der deltog i målingen.
Ved udgangen af september stod Viborg Kommune derfor med både et positivt måleresultat og en politisk vedtaget investeringsramme. Der var truffet beslutning om midlerne, men de konkrete effekter for virksomheder, arbejdspladser og investeringer kunne først vurderes, når vækstpakken og de lokale udviklingsprojekter var blevet gennemført. September var dermed måneden, hvor retningen og finansieringen blev fastlagt.
