Business i Viborg: Erhvervsrammer, planstrategi og arbejdsmarked i juli 2026

AfNyheder om business

I juli 2026 var fokus i Viborg Kommune rettet mod rammevilkår for virksomheder, planlægning af fremtidens erhvervsarealer og opfølgning på tidligere politiske beslutninger om erhvervsudvikling. Månedens initiativer og debatter tog udgangspunkt i allerede vedtagne strategier og analyser, hvor kommunens rolle som stor industrikommune og landbrugskommune fortsat prægede den lokale dagsorden for erhvervslivet.

Kort overblik

I juli 2026 stod det lokale erhvervsbillede i Viborg Kommune på flere parallelle spor, der alle tog afsæt i beslutninger og analyser fra de foregående år. Kommunen arbejdede videre med målsætningerne i Planstrategi 2023 og den tilhørende kommuneplanproces, hvor erhvervsudvikling og udpegning af såkaldte logistiske knudepunkter havde betydning for virksomheders langsigtede investeringsplaner.[9] Samtidig var den generelle erhvervsprofil præget af, at Viborg fortsat var blandt landets største industrikommuner og havde en stor andel af arbejdspladser inden for landbrug.[10]

Måneden var også præget af opmærksomhed på kommunens placering i Dansk Industris seneste undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed, hvor Viborg Kommune tidligere var rykket tilbage fra nummer 45 til 53.[11] Denne udvikling lå som baggrundstæppe for dialoger om service, myndighedsbehandling og tiltrækning af arbejdskraft, og gav lokale virksomheder et konkret referencepunkt for at vurdere kommunens indsats. Samtidig byggede erhvervsservicen videre på en samlet kontaktindgang til kommunen, som var etableret forud for 2026.[1]

Den løbende planlægning af erhvervsarealer, herunder arbejdet med tematillæg om erhvervsområder til Kommuneplan 2025-2036, skabte i juli 2026 et strukturelt afsæt for virksomheder, der havde behov for udvidelse eller nyetablering.[5][9] Virksomheder med interesse i logistik, produktion og facadeplacering langs de større veje kunne orientere sig mod de principper, der allerede var fastlagt i planstrategien, og som fortsat var styrende for kommende beslutninger. Det gav erhvervslivet en relativt klar ramme for at planlægge investeringer i fast ejendom.

På arbejdsmarkedet var udgangspunktet, at Viborg Kommune havde en lav arbejdsløshed sammenlignet med landsgennemsnittet ved indgangen til 2026, med en registreret ledighed på 2,6 procent af arbejdsstyrken i januar.[6] Dette niveau dannede baggrund for fortsat debat om rekruttering og tiltrækning af arbejdskraft, som også tidligere var blevet fremhævet i DI-undersøgelsen som et kritisk punkt for kommunen.[11] Virksomheder, der søgte faglært og specialiseret arbejdskraft, havde derfor fokus på kommunens tiltag for at tiltrække nye medarbejdere og fastholde unge i erhvervsuddannelser.

Erhvervsprofil og rammevilkår for virksomheder

Viborg Kommune havde i juli 2026 fortsat en tydelig erhvervsprofil som en kommune med stærke industrielle og landbrugsmæssige styrker. Allerede i forbindelse med tidligere omtale af erhvervsudviklingen var det blevet understreget, at der var omkring 5.300 virksomheder og 52.000 arbejdspladser i kommunen, og at Viborg var den niende største industrikommune i landet.[10] Denne struktur betød, at lokale beslutninger om infrastruktur, erhvervsjord og myndighedsbetjening fik direkte og konkret betydning for en stor del af arbejdspladserne og investeringerne i området.

Den store andel af arbejdspladser inden for landbruget gav Viborg Kommune en særlig profil i forhold til resten af landet.[10] For virksomheder inden for fødevareproduktion, landbrugsteknologi og relaterede serviceerhverv betød det, at kommunens prioriteringer i arealplanlægning og miljøregulering havde stor praktisk indflydelse på driftsmuligheder og udviklingsprojekter. I juli 2026 var disse rammevilkår fortsat forankret i kommuneplanarbejdet og de strategiske dokumenter, som satte retningen for både landbrugs- og industrivirksomheder.

Arbejdsmarkedet var præget af en lav ledighed ved starten af året, hvor tal fra Danmarks Statistik viste 2,6 procent ledighed i Viborg Kommune.[6] Selvom der ikke forelå månedsspecifikke tal for juli i den tilgængelige statistik, virkede dette niveau som baggrund for virksomhedernes oplevelse af rekrutteringssituationen. Det tidligere påpegede pres på tiltrækning af arbejdskraft i DI-undersøgelsen, hvor kommunen var gået markant tilbage på netop dette område, gav virksomhederne anledning til at følge kommunens konkrete initiativer på arbejdsmarkedsområdet.[11]

Generelt var erhvervsservicen i Viborg Kommune struktureret omkring en samlet kontaktindgang og en styrket myndighedsbetjening, som var implementeret forud for 2026.[1] Den tidligere nedsatte sagsbehandlingstid og systematiske screening af erhvervsbyggesager inden for den første dag skabte en ramme, der også i juli 2026 var relevant for virksomheder med bygge- og anlægsprojekter.[1] For entreprenører, ejendomsudviklere og industrivirksomheder, der planlagde udvidelser, var disse arbejdsgange med til at reducere usikkerhed om tidsforløb og myndighedskrav.

Planstrategi, kommuneplan og fremtidens erhvervsarealer

Arbejdet med planstrategi og kommuneplan gav i juli 2026 et væsentligt grundlag for erhvervsudviklingen i Viborg Kommune. Planstrategi 2023 beskrev blandt andet målsætningen om, at antallet af arbejdspladser skulle stige med fem procent frem mod 2025, og understregede behovet for tidssvarende infrastruktur til og fra kommunen.[9] Strategien lagde vægt på, at erhvervsklynger og grøn omstilling skulle understøttes, og at logistiske knudepunkter langs den kommende midtjyske motorvej og hovedvejene skulle udnyttes målrettet.[9] Disse overordnede linjer var fortsat styrende for kommuneplanarbejdet i 2026.

I planstrategien blev der peget på såkaldte “logistiske perler” i eller nær krydsninger mellem den midtjyske motorvej, den østlige omfartsvej og de større hovedveje.[9] Disse lokaliteter var tænkt som attraktive placeringer for facadevirksomheder og logistikvirksomheder, der havde behov for synlighed og hurtig adgang til overordnet infrastruktur.[9] For transport-, lager- og produktionsvirksomheder betød det, at fremtidige arealudlæg kunne få direkte betydning for konkurrenceevne og leveringstider, og i juli 2026 var det fortsat disse principper, der rammesatte den videre fysiske planlægning.

Kommunens arbejde med tematillæg om erhvervsarealer til Kommuneplan 2025-2036 var allerede igangsat tidligere, med en idéfase, der løb frem til primo januar 2026 og efterfølgende forventninger om offentlig høring og vedtagelse i 2026/2027.[5] I juli 2026 befandt processen sig derfor i det videre planlægnings- og behandlingsforløb, hvor input fra virksomheder, projektudviklere og borgere indgik i den samlede vurdering.[5] For erhvervslivet havde denne proces betydning, fordi den fastlagde den langsigtede tilgængelighed af erhvervsjord og de rammer, som nybyggeri og omdannelse skulle ske inden for.

Planstrategien beskrev samtidig, at der var store uudnyttede arealer til erhverv, særligt i den vestlige del af Viborg by samt i Bjerringbro, Rødkærsbro og Karup.[9] Efterspørgslen efter ny erhvervsjord var størst i Viborg by, men strategien pegede på potentialer i flere lokalsamfund.[9] For virksomheder, der overvejede at placere produktion eller lager uden for hovedbyen, gav dette et tydeligt signal om, at der var planmæssig opbakning til erhvervsudvikling i de nævnte områder. I juli 2026 var det fortsat disse geografiske prioriteringer, der lå til grund for dialogen om nye erhvervsprojekter.

Erhvervsvenlighed, service og samarbejde med virksomhederne

Diskussionen om Viborg Kommunes erhvervsvenlighed var i juli 2026 påvirket af Dansk Industris seneste måling, hvor kommunen tidligere var faldet fra placering nummer 45 til 53 i undersøgelsen Lokal Erhvervsvenlighed.[11] DI’s rapport viste, at virksomhederne i Viborg oplevede udfordringer med kommunens indsats for at tiltrække arbejdskraft, hvor kommunen var gået fra en 32. til en 68. plads.[11] Denne udvikling dannede i 2026 et tydeligt bagtæppe for kommunens prioriteringer i forhold til både erhvervsservice, uddannelsesindsats og bosætning.

Samtidig fremgik det af undersøgelsen, at der var fremgang i kategorien Infrastruktur og Energi, hvor Viborg Kommune blev vurderet positivt i relation til at forbedre virksomhedernes muligheder for klimavenlig produktion.[11] For industrivirksomheder og produktionsarbejdspladser betød dette, at kommunens initiativer på energi- og infrastruktursiden blev opfattet som understøttende for omstillingsprojekter og nye investeringer. I juli 2026 var det derfor et centralt element, at kommunen både blev udfordret og anerkendt på forskellige parametre i den samme nationale sammenligning.

Kommunen havde tidligere styrket erhvervsservicen med en fælles kontaktindgang via viborg.dk/erhvervskontakt og mulighed for, at virksomheder kunne booke en sagsbehandler til en tidlig, indledende dialog om projekter.[1] Denne struktur bidrog til, at erhvervsbyggesager blev screenet hurtigt, og at sagsbehandlingstiden generelt var nedbragt.[1] I juli 2026 var denne organisering fortsat et vigtigt redskab i samarbejdet med lokale virksomheder, der havde behov for klarhed om myndighedskrav, tidsplaner og muligheder for at tilpasse projekter, så de passede til lokalplaner og miljøvurderinger.

De overordnede politiske ambitioner om at styrke erhvervslivet kom tidligere til udtryk i målsætningen om, at Viborg skulle være blandt de bedste kommuner for erhvervslivet, blandt andet via oprettelse af et strategisk erhvervsforum.[13] Formålet med dette forum var at fjerne barrierer og sikre et samlet blik på, hvordan kommunen kunne gøre det lettere at drive virksomhed.[13] Selvom de konkrete aktiviteter i juli 2026 ikke fremgik direkte af de tilgængelige kilder, var den langsigtede betydning for erhvervslivet, at kommunens dialog med virksomhederne blev formaliseret og struktureret, så strategiske udfordringer og muligheder kunne håndteres i fællesskab.

Kreative erhverv, events og midtbyens udvikling

Udviklingen af Viborg som kreativ og oplevelsesorienteret erhvervskommune byggede i juli 2026 videre på tidligere beslutninger om støtte til kreative erhverv og kulturbaseret udvikling. Kommunale notater til budgetseminarer beskrev, hvordan tilskud under Erhverv & Udvikling til blandt andet UNESCO Creative Viborg, Karriereby Viborg og Creative Viborg var planlagt forlænget for perioden 2026-2029.[4] For virksomheder og aktører inden for animation, kreative erhverv og talentudvikling betød disse tilskud, at der fortsat var økonomisk og politisk opbakning til at drive projekter og aktiviteter med base i Viborg Kommune.

UNESCO Creative Viborg, som blandt andet omfattede en animationspulje på 3,5 mio. kr., havde til formål at understøtte kommunens profil som internationalt orienteret animations- og medieby.[4] For mindre produktionsselskaber, studiestartups og uddannelsesmiljøer gav puljen mulighed for at igangsætte udviklingsprojekter, tiltrække samarbejdspartnere og styrke eksportorienterede aktiviteter. I juli 2026 var denne langsigtede finansiering af kreative erhverv en vigtig del af det samlede erhvervsbillede, fordi den supplerede den mere traditionelle industri- og landbrugsprofil.

En ny plan for Viborg midtby, der tidligere var lanceret for at sikre en levende bymidte med både hverdagsliv og store events, havde betydning for detailhandel, caféer, kulturinstitutioner og eventaktører.[12] Planen satte rammer for, hvordan midtbyen skulle udvikles, så den kunne understøtte både daglig brug og større arrangementer.[12] For erhvervsdrivende med lokaler i centrum indebar det, at kommunens fysiske og strategiske planlægning fokuserede på at gøre området attraktivt for besøgende, og dermed styrke grundlaget for omsætning og nye investeringer.

Samspillet mellem kreative erhverv, events og de mere klassiske brancher gav i juli 2026 Viborg Kommune en bredere erhvervsprofil, hvor kultur og oplevelse blev brugt som løftestang for både turisme og lokal handel. Kommunens fortsatte tilskud til Karriereby Viborg og Creative Viborg betød, at der blev arbejdet med talent- og kompetenceudvikling, som også havde relevans for virksomheder uden for de snævre kreative miljøer.[4] Virksomheder inden for IT, design og kommunikation kunne i denne sammenhæng drage nytte af et lokalt økosystem, hvor kreative færdigheder og international orientering var i fokus.

Arbejdsmarked, uddannelse og langsigtet erhvervsudvikling

Arbejdsmarkedet i Viborg Kommune var ved indgangen til 2026 præget af en relativ lav ledighed, og det satte rammerne for virksomhedernes muligheder for at rekruttere ansatte.[6] Samtidig viste DI’s undersøgelse, at kommunen havde en rimelig placering, nummer 29, når det gjaldt indsatsen for at tiltrække unge til erhvervsuddannelser, men at virksomhederne ikke vurderede indsatsen for tiltrækning af arbejdskraft som tilstrækkelig.[11] Denne kombination betød, at erhvervslivet stod i en situation, hvor der både var positive elementer og markante udfordringer i forhold til at sikre de nødvendige kompetencer.

Kommunens erklærede målsætning i Planstrategi 2023 om at øge antallet af arbejdspladser med fem procent frem mod 2025 gav i juli 2026 et vigtigt strategisk målepunkt.[9] Selv om konkrete opgørelser for målopfyldelsen ikke fremgik af de tilgængelige dokumenter, vidnede målsætningen om en politisk vilje til at arbejde for vækst i beskæftigelsen. For virksomheder betød det, at kommunens erhvervspolitik grundlæggende var orienteret mod at sikre flere job og et stærkere arbejdsmarked, hvilket gjorde samarbejdet om uddannelse, opkvalificering og tiltrækning af nye borgere til en naturlig del af erhvervsdialogen.

Danmarks Statistik oplyste, at Viborg Kommune havde en kommunal udskrivningsprocent på 25,50 i 2026 samt en kirkeskatteprocent på 0,93.[6] Disse skattesatser var en del af det generelle rammevilkår for både borgere og mindre erhvervsdrivende, som driver personligt ejede virksomheder. Selv om skattesatserne ikke direkte målrettede erhvervslivet, havde de betydning for privatøkonomi og dermed for virksomhedsejernes samlede vurdering af, hvor attraktivt det var at placere sig i kommunen. I erhvervspolitiske drøftelser indgik skatteniveauet som en del af den samlede vurdering af kommunens konkurrenceevne.

Den løbende opfølgning på infrastruktur til og fra Viborg Kommune, herunder ambitioner om opgradering og udbygning af rute 26 til og fra Aarhus, havde fortsat betydning for arbejdsmarkedet og erhvervsudviklingen.[9] Bedre vejforbindelser påvirkede pendling, tilgængelighed for arbejdskraft og logistiske muligheder for virksomheder. I juli 2026 var det fortsat en central del af kommunens strategiske fokus, at infrastrukturen skulle understøtte både lokale arbejdsmarkeder og regionale erhvervsklynger, så virksomheders mobilitet og adgang til kunder og leverandører blev styrket.

Parameter Viborg Kommune År Kilde
Kommunal udskrivningsprocent 25,50 2026 Danmarks Statistik[6]
Kirkeskatteprocent 0,93 2026 Danmarks Statistik[6]
Ledighed (pct. af arbejdsstyrken) 2,6 Januar 2026 Danmarks Statistik[6]
  • Stærk industribase: Viborg som niende største industrikommune med 52.000 arbejdspladser gav et solidt fundament for fremtidige investeringer.[10]
  • Stor landbrugsandel: Kommunen havde flest arbejdspladser inden for landbrug i Danmark, hvilket prægede erhvervsstrukturen.[10]
  • Fortsat planlægning af erhvervsarealer: Tematillæg til Kommuneplan 2025-2036 sikrede en langsigtet ramme for nye erhvervsområder.[5][9]
  • Fokus på erhvervsvenlighed: DI’s måling placerede Viborg Kommune som nummer 53 og skabte pres for forbedringer på arbejdskraftområdet.[11]

Kilder

Lignende indlæg